Hvad betyder overgangen til appen?▾
Vi flytter alt vores kommunikation fra Discord over til vores egen dedikerede app. Det betyder ét samlet sted til undervisning, lektier og beskeder - alt mere overskueligt og trygt for hele familien.
Hvorfor skifter vi væk fra Discord?▾
Overgangen sker for bedre at kunne give adgang og support, hvis man ikke kan logge ind, samt nemmere oprettelse af nye brugere. Discord var en god løsning til start, men appen giver et mere trygt, struktureret og overskueligt miljø - uden støj og med bedre kontakt til underviserne.
Hvordan fungerer login, og kan jeg styre mit barns konto?▾
Login og oprettelse sker helt simpelt ved at skrive sin e-mail. Som forælder har du fuld kontrol over dit barns konto og kan styre deres adgang. Hvis du ønsker et separat login til dit barn, så de selv kan logge på, anbefaler vi at skrive et plustegn for snabel-a og derefter dit barns navn (f.eks. ditnavn+barnetsnavn@koranforalle.dk). På den måde får du flere logins, som alle kommer til din indbakke, og som du kan styre. Hver elev har et separat login med adgang til det specifikke hold og kan styre det fra sin egen telefon eller tablet - fuldt uafhængigt, men under din overvågning som forælder.
Hvordan tilmelder jeg mig overgangen - og skal mit barn også oprettes?▾
Udfyld formularen på denne side med dit navn, din e-mail og dit telefonnummer. Vi anbefaler at forælderen tilmelder sig først, hvorefter vi sørger for at barnet også får adgang. Vi sender dig herefter en invitation til appen med en nem guide til at komme i gang - invitationerne kommer løbende, et hold ad gangen, og vi rækker også ud via SMS eller WhatsApp.
Hvad sker der med min betaling?▾
Dit abonnement og din betaling fortsætter uændret. Overgangen til appen koster intet ekstra - det er blot en forbedring af jeres oplevelse.