Gratis Online Events fra Koranforalle

Spændende Emner om Koranen & Andre islamiske emner!

Thumbnail Gratis Events

Hos Koranforalle afholder vi løbende gratis online webinars og andre islamiske events, hvor vi behandler vigtige og relevante emner for både børn, unge og voksne. Formålet er at styrke jeres forhold til Koranen og jeres deen (tro), og give jer praktisk viden, der kan bruges direkte i hverdagen.

Tidligere Webinar

⁃ Ramadan og Koranen,

⁃ Forældres rolle i deres børns Koran rejse,

⁃ Vejen til tafsir og Tadabbur...

og andre spændende emner, der in sha Allah hjælper dig eller din familie tættere på Allah swt's ord og forståelse.

Viden er Lys!

قُلْ هَلْ يَسْتَوِي الَّذِينَ يَعْلَمُونَ وَالَّذِينَ لَا يَعْلَمُونَ

Sig: ”Er de der har viden og de der er uvidende mon lige?” Kun de forstandige lader sig påminde. (Surah az Zumar 39, vers 9)

مَنْ سَلَكَ طَرِيقًا يَلْتَمِسُ فِيهِ عِلْمًا سَهَّلَ اللهُ لَهُ بِهِ طَرِيقًا إِلَى الْجَنَّةِ

“Den, der følger en vej for at søge viden, Allah vil gøre en vej til Paradis let for ham.” (Sahih Muslim)

Som det ofte siges blandt de lærde, viden er lys. De klassiske ulama fra ahl al sunnah har gentaget, at den rette viden er den, der fører til ydmyghed, gudsbevidsthed og handling. Nyttig islamisk viden tænder et lys i hjertet, styrker ens forbindelse til Koranen og hjælper én til at leve et liv, der behager Allah.

For at gøre det nemt at følge med i kommende gratis webinars og events, kan i tilmelde jer via formularen på siden. Når i skriver jer op, får i besked, hver gang vi annoncerer et nyt islamisk webinar eller et særligt online event hos Koranforalle, så i ikke går glip af nye emner, gæstelærere eller påmindelser.

Webinarerne er gratis, men pladserne kan være begrænsede. Ved at tilmelde jer via formularen bliver i blandt de første, der får information om nye datoer og emner. På den måde kan i stille og roligt opbygge mere viden, være en del af et fællesskab omkring Koranen og, med Allahs hjælp, tage endnu et skridt tættere på Hans ord.

Stadig I Tvivl ?

Ofte Stillede Spørgsmål

Få Svar På Mest Stillede spørgsmål her

Hvad for nogle hold har KoranForAlle?

⁃ Børnehold (ca. 6-12 år)
Børnene lærer arabiske bogstaver, grundlæggende læsning af Koranen, små surah, tajwid på begynderniveau og gode vaner omkring recitation. Derudover har de fast islamisk undervisning (Seerah og Tarbiyyah), hvor de lærer om profetens liv, adab og islamiske værdier på en jordnær måde.

⁃ Teenagehold (ca. 13-18 år)
Her arbejder vi mere dybt med Koran læsning, tajwid og forståelse. Vi styrker deres islamiske identitet, taler om aktuelle emner fra et islamisk perspektiv og hjælper dem med at omsætte viden til praksis i deres hverdag. Der er også islamisk undervisning og plads til spørgsmål og dialog.


⁃ Brødrehold (voksne brødre)
Brødreholdet er for voksne brødre, der kan læse, og som ønsker at styrke recitation, tajwid og gerne memorere mere fra Koranen. Der er fokus på fællesskab, ansvarlighed og at skabe gode vaner omkring Koranen, samtidig med at man får påmindelser, seerah og islamisk undervisning, som hjælper en tættere på Koranen i praksis.


⁃ Søsterhold (voksne søstre)
Søsterholdet er for søstre fra 18 år og opefter. Vi arbejder med læsning, tajwid, recitation og memorering, samtidig med at der er islamisk undervisning, for eksempel om fiqh, seerah og tarbiyyah. Der er fokus på et trygt kvindeligt fællesskab, hvor man kan stille spørgsmål åbent og udvikle sig i sit eget tempo.


⁃ Iqra-Initiativet (voksne begyndere)
Iqra-Initiativet er for voksne begyndere, der enten ikke kan læse arabisk endnu eller lige er gået i gang. Her starter vi helt fra bunden med bogstaver, samling af ord, udtale og de første skridt ind i Koran læsning. Forløbet kører som et intensivt online forløb over en begrænset periode, så man får et solidt fundament og kan bygge videre derfra.

Er der også islamisk undervisning (Tarbiyyah) inkluderet?

Ja, islamisk undervisning er en fast del af vores struktur, især for børn og unge. Ud over Koran læsning har alle hold en fast time om ugen med seerah/Tarbiyyah for børnene, hvor vi blandt andet gennemgår profetens liv, gode manerer, adfærd, adab over for sine forældre og søskende, omgang med venner og det at holde fast i sin deen (tro) i hverdagen. For de voksne hold er der Fiqh undervisning hver søndag, og andre events, påmindelser og islamisk læring en fast integreret del i undervisningen.

Skal jeg have forudgående kendskab til arabisk eller Koranen?

Skal jeg have forudgående kendskab til arabisk eller Koranen?
Nej, det er ikke nødvendigt at kunne læse i forvejen. Vi har forløb til alle niveauer, fra absolut begynderniveau til øvede. I Iqra-Initiativet starter vi helt fra nul, mens børne-, teenage- og voksenholdene inddeles efter niveau, så man hverken føler sig bagefter eller holder de andre tilbage. Vi laver altid en kort vurdering, så du eller dit barn kommer på et passende hold.

Hvordan foregår undervisningen?

Undervisningen foregår online via Discord som live undervisning i små hold. Eleven logger ind hjemmefra og deltager med video og lyd, så læreren kan høre deres recitation og rette dem med det samme. Der er fokus på gentagelse, lektier og en fast struktur efter et fast skema, så udviklingen kan følges fra uge til uge. Som forældre kan man altid følge med i børnenes udvikling, og vi kontakter jer, hvis der er noget vigtigt omkring fremmøde eller niveau (Forældremøde forekommer for børne holdende).

Hvad Går Børneholdet Ud På?

På vores børnehold er målet at give børnene en stærk start med Koranen på en måde, der er både tryg, motiverende og alderssvarende. Børnene har typisk 3 timers undervisning om ugen, 2 gange Koran undervisning og 1 gang islamisk undervisning (Seerah og Tarbiyyah). De lærer de arabiske bogstaver, at læse i Koranen, små surah, korrekt udtale og gode vaner omkring Koranen. I tarbiyyah-timen arbejder vi med seerah, adab, gode manerer og islamiske værdier, så børnene forstår, hvordan deres viden kan bruges i hverdagen. Undervisningen er interaktiv med små opgaver, quizzer og gentagelse, så de både lærer og får lyst til at fortsætte på længere sigt.

FAQ image

Hvordan tilmelder man sig?

Tilmeldingen foregår digitalt og er enkel.

Du kan enten:

Udfylde vores tilmeldingsformular til Koran undervisning her: TILMELDING

Booke et uforpligtende opkald, hvor vi sammen finder det rette hold: BOOK SAMTALE

Eller kontakte os direkte på telefon eller WhatsApp +45 52 51 12 03

Når vi har modtaget jeres oplysninger, tager vi kontakt, laver en kort vurdering af niveau og finder det hold og tidspunkt, der passer jer bedst sammen in sha Allah.

Hvad koster det, og hvilke rabatter tilbyder i?

For børn og teenagere ca. 5-18 år er priserne pr. måned

⁃ 1 elev, 399.- kr. pr måned

⁃ 2 søskende, 349.- kr. pr barn pr måned

⁃ 3 eller flere søskende, 330.- kr. pr barn pr måned

For voksne på Brødre, Søsterhold og Iqra Initiativet er priserne pr. måned

⁃ Standardpris, 449.- kr.. pr person

⁃ 2 voksne fra samme husstand, 399 kr. pr person

⁃ 3 eller flere voksne fra samme husstand, 379 kr. pr person

Studerende

⁃ 379.- kr. pr person

Alt kører som abonnement med automatisk månedlig betaling, og der er 30 dages opsigelsesvarsel.